Antal: 3-4 personer.
Ingredienser:
1 kg muslinger
½ løg1 fed hvidløg
2 spsk palmeolie
6 tomater
2 store gulerødder
1 -2 forårsløg
1 kvist timian
4 dl fiske- eller grøntsagsbouillon
1 spsk tabasco
2 stængler bladselleri
Salt & peber efter smag
Metode:
1. Rens muslingerne og kog dem i vand, til de åbner sig. Tag dem derefter ud af skallen.
2. Hak løg og hvidløg og svits det i palmeolie i en dyb gryde. Hak tomaterne groft, riv gulerødderne og svits begge dele med. Lad det hele stege i ca 10 minuter.
3. Skær forårsløgen i små stykker. Hak timian og tilsæt den sammen med bouillon, tabasco, salt og peber samt trefjerdedele af forårsløget (gem den sidste fjerdedel til pynt). Skær bladsellerien i fine stykker og kom også dem i gryden. Kog suppen op og lad den simre i ca. ½ time.
4. Kom suppen i en blender og blend. Hæld suppen tilbage i gryden, kom muslingerne i og lad dem simre med i ca. 10 minutter.
5. Drys det sidste forårsløg over suppen ved servering.
TIP:
Kasser de muslinger, der ikke lukker sig, når du banker på dem. Kasser også muslinger, der ikke har åbnet sig under tilberedningen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar